Lige efter 2. Verdenskrig befandt der sig godt ¼ million flygtninge i Danmark. Disse var i begyndelsen indlogeret rundt om i hele landet på skoler, forsamlingshuse og lignende. Senere blev de samlet i større lejre. Den største var Oksbøl-lejren, hvor der i en periode var ca. 35.000 tyske flygtninge - dengang Danmarks 6. største by. Oksbøl-lejren var beliggende vest for Oksbøl by i Aal Plantage. En kæmpe barakby, der var indhegnet med pigtråd for at undgå flest mulige problemer med det omgivende lokalsamfund.

Selve lejradministrationen blev forestået af den danske stat, men alle de indre forhold blev styret af flygtningene selv. Byen havde eget byråd med en borgmester i spidsen. Der fandtes også domstol, biograf, teater, flere kirker og skoler samt hospitaler. Det nuværende vandrerhjem i Oksbøl var den tids hospital. Tre landbrug og to gartnerier gav råmaterialer til en række af lejrens egne værksteder. Lejrens spinderi beskæftigede 150 flygtninge dagligt. Der var koste- og børstenbinderier, måttefletterier, systuer, skomagerværksted m.v. Lejren havde sit eget el- og vandværk, banegård, brandvæsen, telefoncentral, badeanstalt, vaskerier og store centralkøkkener. Lige ved 300 flygtninge dannede et politikorps, der opretholdt ro og orden i lejren.

Godt 900 nye verdensborgere så dagens lys i Oksbøl-lejren. Mere end 12.000 af beboerne var børn under 14 år. Omkring 1.400 døde i flygtningelejren, hvoraf adskillige fik deres sidste hvilested på kirkegården i lejrens nordøstlige udkant, 500 m vest for Aal kirke. Den sidste hjemtransport af flygtninge fra Oksbøl-lejren fandt sted den 15. December 1948, og nedbrydningen af lejren kunne påbegyndes. I dag findes kun få bygninger fra den tid.

Området var militærlejr fra 1948-1983.