Har du og din virksomhed brug for at afholde kurser, konferencer eller andet, så klarer vi også det.
– Vært Alice Kristensen
DANHOSTEL Oksbøl Vandrerhjem er med sin placering i et forrygende naturområde det optimale sted at holde dit kursus!
Vi har strand, klit, skov og hedeområde indenfor rækkevidde. Her er fred og ro, og en masse plads at boltre sig på, hvis man er naturinteresseret og ønsker at se nærmere på Vesterhavsområdets særlige fauna og flora.
Vi har en hundeskov 500 m fra hoveddøren og dermed god mulighed for at afholde hundekurser.
Skovområdet kan med fordel bruges til orienteringsløb, stavgang, løb, natløb og naturguidede ture.
Vi stiller gerne plads til rådighed, så gear, redskaber etc. kan opbevares fornuftigt.
Derudover har vi indendørs også gode faciliteter til afholdelse af kurser. Vi kan stille AV–udstyr, whiteboards, trådløst internet og pc til rådighed.
Også til indendørskurser er det en fordel at have skoven lige ved siden af, så kursusdeltagerne kan gå en tur og klare hovedet inden de skal videre med kurset.

Et kursusdøgn koster 650,- for et dobbeltværelse
og et enkeltværelse kan fås for et tillæg på 100,-.